Som at høre jordens hjerte slå

Dagbogsnotat. Tasiilaq fjordkompleks i september

Jeg burde have set det, men blæsten kom bag på mig. Jeg havde været oppe ved Karele-gletsjeren, og på vejen ned gennem Ikáteq-fjorden tog blæsten hurtigt til. Endelig fandt jeg et lille næs, hvor det var muligt at komme i land, fik trukket kajakken op i sikkerhed, slået teltet op og tilbragte natten, urolig for om mit telt ville holde i den stadig mere tiltagende regn og blæst. Jeg faldt dog endelig i søvn, og da jeg vågnede her til morgen, var det helt stille. Solen rejste sig på en klar og skyfri himmel – en meget smuk morgen. Så omskifteligt og eventyrligt kan her også være. Jeg har taget en overliggerdag.

Er vandret op i baglandet; et vildt og bræsprængt fjordlandskab, har lavet nogle skitser,
jeg tror, de blev udmærkede. Nu sidder jeg ved et lille bål og steger nogle fjeldørreder.
Jeg fangede dem i morges, de er her i rigelige mængder, og de smager herligt. Foran mig ligger den spejlblanke fjord, turkise isbjerge driver dovent med tidevandet.


Ovre på den anden side, vel 1½ km væk, ligger den stenede og stejle Qîîanarteq-ø – op til 1000 meter, siger kortet. De sortblå og umbrafarvede fjeldsider er isprængt et væld af røde og gule farver af risen fra revling og blåbær, lysende mellem den hvide nysne. Det er et barskt og råt land, men også betagende smukt. På det lille næs, hvor jeg har slået lejr, ligger flere gamle eskimoiske hustomter, der er rester af metertykke tørvemure, og et usædvanligt frodigt græstæppe fortæller om et tykt møddingslag, og der er også stengravene oppe i baglandet. Så, i hvert fald i perioder, har her udspillet sig et rigt fangstliv. Det har været en imponerende stærk og hårdfør kultur, der har kunnet leve her.

Når aftenens skygger bliver lange, og myter, sagn og stumper af historie dukker op, så bliver den gamle eskimoiske kultur i høj grad nærværende. Når så om natten nordlyset flammer over mit lille telt, og en fantastisk atmosfære drager mig ind i hele efterårsnattens mystik, er det, som Knud Rasmussen skriver:”som at høre jordens hjerte slå”.

Del denne artikel

Share on facebook
Share on linkedin
Share on email

Copyright 2019 ©
Ulf Nielsen keramiker billedkunstner

Scroll to Top